Syddansk Universitet er klar med en ny fælles dansk-tysk uddannelse i biologisk oceanografi, der skal ruste kommende cand.scient.'er til samfundets stigende efterspørgsel på ekspertise i havets biologi, skriver universitetets blad NyViden. Den toårige studieretning er udviklet i et samarbejde med Institut für Meereskunde og forskningscentret GEOMAR ved Kiels Universitet i Tyskland. Det nye ved studiet er, at det kombinerer marinbiologi, økologi, mikrobiologi, hydrografi, maringeologi, naturlige ressourcer, økonomi og forvaltning af havet - områder, der tidligere blev anset som adskilte studier.
Odense vil uddanne haveksperter
Lyt til artiklen