KL: Frit skolevalg fungerer

Blot en pct. af de ca. 62.000 elever, der hvert år begynder i folkeskolen, får afvist deres ønske om at gå i en anden skole. Det siger formand for KL's børne- og kulturudvalg, borgmester i Roskilde, Bjørn Dahl (V) på baggrund af en landsdækkende undersøgelse, som KL har gennemført. Undersøgelsen er baseret på svar fra 197 kommuner landet over. »Svarene viser, at 86 pct. af de, der ønsker en anden skole, får deres ønske opfyldt. Derfor vil jeg opfordre Folketingets partier til at tænke sig om en ekstra gang, før de via lovgivning, som foreslået af SF, giver forældrene mulighed for at klage til Undervisningsministeriet, hvis kommunen afslår et ønske om en anden skole end distriktsskolen«, siger Bjørn Dahl. Bedre klagemuligheder Ifølge KL er de 197 kommuner, der har svaret, repræsentative for landets såvel rige som fattige kommuner. Ud af ca. 5400 børn, der ønsker en anden skole end distriktsskolen, får ca. 4600 eller 86 pct. opfyldt deres ønsker, viser undersøgelsen. Det vil øge forældrenes retssikkerhed, at de får mulighed for at klage, når det frie skolevalg ikke fungerer i deres kommune, mener sekretariatschef Niels-Christian Andersen, foreningen Skole og Samfund. Urealistisk at gøre valget mere frit Men i Kommunernes Landsforening tror man ikke på, at det er realistisk at gøre skolevalget mere frit. »Skal afslagstallene nå endnu længere ned, bliver det meget dyrt - når kommunerne siger nej, er det jo, fordi klassen er fyldt op. I KL går vi ind for frit skolevalg, men ikke for absolut frit valg på alle hylder uanset prisen pris«. »Ønsker Folketingets partier dette, må de være parate til at betale for flere klasser, acceptere højere klassekvotienter, leve med større problemer med ghettoskoler og lukning af flere skoler i landdistrikterne. Og det plejer ikke at være de toner, vi hører fra Folketinget«, siger Bjørn Dahl i en pressemedelelse.