De to danske mænd, der er mistænkt for drabet på en svensk kunsthandler i en landsby i Småland i Sverige, vil blive krævet varetægtsfængslet under et retsmøde onsdag. Det oplyser efterforskningsleder Börje Ekelius. Retsmødet kommer til at foregå onsdag eftermiddag. Anklageren vil kræve dørene lukket af hensyn til efterforskningen, og Ekelius forventer, at dommeren vil følge politiets ønske. Uvist om mordet var planlagt Svensk politi har endnu ikke lagt sig fast på den præcise sigtelse mod de to danske mænd på 26 og 30 år. Der kan blive tale om planlagt mord, der har en højere strafferamme, end hvis der har været tale om et mere »spontant« drab: »Vi har endnu ikke lagt os fast på, om forbrydelsen var planlagt, eller om det var noget, der udviklede sig på stedet«, siger Börje Ekelius, der tilføjer, at der også hænger en sigtelse om mordbrand over hovedet på danskerne. Offer fundet efter brand Offeret er den 47-årige kunsthandler, der blev fundet død fredag efter en kraftig brand i sit træhus i Hulterstad nær Kosta. Den indledende retsmedicinske undersøgelse viste imidlertid, at manden ikke havde indåndet røg, hvilket tyder på, at manden blev dræbt - og at drabsmændene søgte at sløre forbrydelsen ved at sætte ild til huset. Begge danskere bor i nærheden af den dræbtes bolig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























