Politiet er skeptisk overfor øget indsats mod hashhandel

Lyt til artiklen

Københavns Politiforening har svært ved at se, hvordan der kan skaffes ressourcer til den kraftige forøgelse af politiindsatsen i Christiania, som justitsministeren og forsvarsministeren bebudede, da de tirsdag fremlagde deres plan for området. »Hvis politikerne vil have det, skal vi selvfølgelig gå i gang. Men så må man være klar over, at andre opgaver skal vælges fra«, siger formanden for Københavns Politiforening, Richard Andersen, til Radioavisen. Af redegørelsen fremgår det, at den indsats som politiet har foretaget indtil nu mod hashhandlen har været mere eller mindre virkningsløs. Derfor skal der bruges betydelige politiressourcer over en længere periode, hvis problemet skal til livs. Men politiet har samtidig fået besked på at afvikle en afspadseringspukkel, som er bygget op over flere år. Desuden har det fået nye opgaver på grund af krigen i Irak. »Bl.a. koster det i øjeblikket 15 mand hvert døgn, vi skal bevogte statsministerens bolig, uanset om han er hjemme eller ej«, siger Richard Andersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her