Handel med adskillige hundrede gram heroin og kokain var årsag til, at seks vejlensiske mænd og kvinder tirsdag blev fængslet bag såkaldt dobbeltlukkede døre, oplyser politiet i Vejle. De seks blev varetægtsfængslet i fire uger. To af dem kærede fængslingen til landsretten. En syvende anholdt vil blive stillet for dommeren i Vejle torsdag morgen, oplyser vicekriminalinspektør Søren Søndergaard. Foruden den hårde narkotikaparagraf i straffeloven er de også sigtet for handel med euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven.
Seks fængslet i narkosag i Vejle
Lyt til artiklen