DF: Fergos personlige rolle skal undersøges

Præcis hvad advokatundersøgelsen skal omfatte var et af de spørgsmål, som oppositionen ihærdigt forsøgte at få svar på, da Tove Fergo var i krydsild i Folketingets spørgetid. - Foto: Jens Dresling
Præcis hvad advokatundersøgelsen skal omfatte var et af de spørgsmål, som oppositionen ihærdigt forsøgte at få svar på, da Tove Fergo var i krydsild i Folketingets spørgetid. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti kræver, at den bebudede advokatundersøgelse af Kirkeministeriet også kommer til at omfatte kirkeminister Tove Fergo (V) selv og ikke kun embedsmændene. Det kan VK-regeringens støtteparti gøre som det parti, der har stemmerne til at afgøre ministerens politiske skæbne. DF: 'Det hele' skal undersøges »Det er helt relevant, at Folketinget får indflydelse på, at den undersøgelse reelt også får undersøgt det hele«, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF). Præcis hvad advokatundersøgelsen skal omfatte var et af de spørgsmål, som oppositionen ihærdigt forsøgte at få svar på, da Tove Fergo var i krydsild i Folketingets spørgetid onsdag. Stavad fik intet svar »Skal advokatundersøgelsen kun beskæftige sig med ministeriet, eller skal den også undersøge og vurdere ministerens rolle i hele sagsforløbet? Herunder om ministeren har opfyldt sin informationspligt over for Folketinget og dermed sin ministerforpligtelse?« spurgte Ole Stavad (S). Uden at få andet svar fra kirkeministeren end, at hun vil sende kommissoriet for advokatundersøgelsen til Folketinget, når det er færdigt. S og SF stillede med tæskehold Både SF og Socialdemokratiet havde stillet spørgsmål til ministeren, og S stillede med et større tæskehold, der i over en time grillede Tove Fergo. Især med spørgsmål om, hvordan hun har informeret Folketinget om det økonomiske kaos i Kirkeministeriet. Om hvad hun selv vidste, inden Rigsrevisionen i sidste uge offentliggjorde sin stærkt kritiske beretning om økonomistyringen i ministeriet. Alt fortalt Tove Fergo bedyrede flere gange, at hun har fortalt alt, hvad hun kunne. »Jeg har oplyst, hvad jeg vidste, og det vil jeg blive ved med at gentage«, sagde hun. Kunne have informeret bedre Men samtidig erkendte ministeren, at Kirkeudvalget i flere tilfælde burde have været informeret bedre - sådan som også Rigsrevisionen har påpeget. Samt at hun havde kendskab til den kreative bogføring, som er et af Rigsrevisionens kritikpunkter. »Jeg blev orienteret i løbet af foråret 2002 om, at udgifter for 2001 først blev betalt i 2002, og det var stærkt medvirkende til at begrunde revisionen af Fællesfondens budget«, sagde Tove Fergo, som fastholdt, at hun ikke var klar over, at udgifter for i alt 30 millioner kroner blev bogført i strid med reglerne - efter direkte ordre fra ministeriet. »Jeg vidste ikke noget som helst om, hvordan disse midler blev bogført«, sagde Fergo. Anklager om vildledning Oppositionen anklagede flere gange kirkeministeren for at have vildledt Folketinget. Det skete blandt andet med henvisning til det brev, som biskoppen i Haderslev, Niels Henrik Arendt, har sendt til ministeren og til Folketingets Kirkeudvalg. I brevet fastslår Arendt, at både Fællesfondens økonomiske problemer og den kreative bogføring er blevet drøftet på møder mellem ministeren og biskopperne flere gange i løbet af 2002. »På den baggrund er det overraskende, at du afviser at have kendt til den kritiserede overførsel af udgifter«, skriver biskoppen. S har ingen tillid til Fergo Efter stormløbet i folketingssalen bebudede Socialdemokratiet fortsat politisk fokus på kirkeministeren. »Dagen i dag har undergravet den tillid, man burde kunne have til en minister. Det bliver værre og værre for hver gang, vi spørger«, sagde finansordfører Pia Gjellerup (S). »Hun sidder med et meget lille ministerium som eneste arbejdsopgave. Når ministeren samtidig i den grad træder på de simpleste pligter i forhold til Folketinget, så bevæger hun sig ud, hvor der må sættes alvorlige spørgsmålstegn ved hendes evner til at være minister«. Finansudvalget vil have Fergo i samråd Folketingets finansudvalg har besluttet at kalde kirkeministeren i samråd for at redegøre for Rigsrevisionens kritik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her