TV2-overskud på 35 mio. kr.

Lyt til artiklen

TV2/Danmark fik i 2002 et overskud efter skat på 35,2 mio. kr., viser regnskabet. Det er første gang, at TV2 aflægger et koncernregnskab. Regnskabet omfatter TV2/Danmark og datterselskabet TV2 Zulu. »Vi har opnået et tilfredsstillende resultat i betragtning af, at mediemarkedet er hårdt presset i disse år. Reklamesalget er gået bedre end året før, og det skyldes bl.a., at TV2 fortsat leverer en meget stærk programflade«, siger administrende direktør Peter Parbo. TV2 fik i 2002 reklameindtægter på 1.028,3 mio. kr., hvilket er 21,5 mio. kr. mere end året før. Omsat i procenter er resultatet ensbetydende med en vækst på 2,1 procent. Det er bestyrelsen særdeles tilfreds med, bl.a. fordi annoncemarkedet for dagblade, ugeblade, magasiner og kommercielle tv-stationer samlet faldt med 9,6 procent. TV2-kanalerne fik en seerandel på godt 38 procent og oplevede dermed sit bedste resultat siden 1997.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her