En ridse i lakken, en næse, en advarsel. Konsekvensen har mange navne, når det gælder den sanktion, som venter Københavns sundhedsdirektør Bo Andersen som den administrativt øverst ansvarlige for, at Københavns Kommune i 2002 kun foretog 6 tilsynsbesøg på byens plejehjem mod de lovpligtige 128. I første omgang var de kritiske bogstaver fra kommunens sundhedsudvalg og borgmester Inger Marie Bruun-Vierø (V) så store, at det lignede indledningen til en afskedigelsessag. 'Ikke optaget af at fyre manden' Ifølge Politikens oplysninger er kritikken nu ved at være dampet ind til en mindre sanktion. »Vi går nok efter at give sundhedsdirektøren og måske andre i direktionen en advarsel. Vi er ikke så optaget af at fyre manden«, siger Johs. Nymark (S), medlem af sundhedsudvalget. Ingen formel forklaring på manglende tilsyn I første omgang har kommunen sat en juridisk undersøgelse af forløbet i gang. Endnu er der ingen formel forklaring på det manglende tilsyn, men det skyldes tilsyneladende hverken sjusk, fejl eller mangel på ressourcer. I stedet er der tale om en bevidst prioritering i forvaltningen, som først ville udvikle en metode på baggrund af de første seks tilsynsbesøg og derefter sætte den store besøgsrunde til alle plejehjem i gang. Undersøgelsen færdig i slutningen af næste uge Sundhedsudvalget mødes fredag morgen, men endnu er grundlaget for en beslutning ikke til stede. Undersøgelsen er formentlig tidligst klar i slutningen af næste uge. Både Venstre og SF vil godt vente med officielle tilkendegivelser om Bo Andersens skæbne, indtil undersøgelsens resultat foreligger, men så vidt Politiken erfarer, er også blodtørsten her blevet mindre i de seneste dage. I hvert fald blandt partiernes politikere i sundhedsudvalget. 'Administrativ arrogance' Efter at den formelle fejl er kommet frem i lyset, er også mere følelsesmæssige aspekter bragt i spil, og fra flere sider peges der på et meget dårligt samarbejdsklima mellem sundhedsborgmesteren og direktøren. »Jeg vil nok sige, at vi med den nye ledelse har oplevet en vis administrativ arrogance. Det er, som om politikerne er lidt i vejen og i hvert fald ikke nogle, som nødvendigvis bør informeres om alt«, siger Johs. Nymark. 'Politikernes opgave at spørge' SF's Charlotte Wieth-Klitgaard interesserer sig lige så meget for at placere et politisk ansvar: »Er man uden ansvar, fordi man ikke kender til sagen. Det er vel også politikernes opgave at spørge«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























