Ny trend: Is med alkohol

Lyt til artiklen

Engang var der ganske enkelt øl, vin og spiritus. Så kom forskellige alkoholsodavand på markedet, der smagte sødt, men havde en stærk virkning. Til efteråret lancerer Cocio en alkoholkakao og nu bliver det endnu mere smart: Freaky Ice. Is med alkohol. »I første omgang vil Freaky Ice kun kunne købes i nattelivet. Men hvis salget går godt, vil vi efterfølgende præsentere produktet i supermarkeder og kiosker«, siger den danske importør, Wiliam B. Atak, til gratisavisen MetroXpress. Markedet eksploderer Siden de to førende alkohol-sodavand - Smirnoff Ice og Bacardi Breezer - blev lanceret herhjemme for et par år siden, er RTD-markedet eksploderet. En britisk undersøgelse viser, at der sidste år i Danmark blev drukket over ni millioner flasker af den søde alkohol. Branchen herhjemme vurderer selv, at tallet nærmere er 24 millioner. De nye produkter har fået mange til at ryste på hovedet. De mener, at man lokker helt unge til at drikke alkohol, ved at pakke det ind i sukker og stærke farver. Freaky Ice puster til forargelsen hos Sundhedsstyrelsen og Forbrugerrådet. Falsk forklædning »Danske unge har europarekord i druk. Det er meget kedeligt, at producenterne på denne måde signalerer, at der er tale om noget ganske uskyldigt,« siger levnedsmiddelkonsulent Gitte Gross fra Forbrugerrådet til MetroXpress. De sødtsmagende Freaky Ice indeholder blandt andet vodka og tequila-lime.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her