Nydanskere skal ud af skabet

Homoseksuelle nydanskere skal have hjælp til at springe ud, mener Landsforeningen for bøsser og lesbiske. Foreningen har oprettet en etnisk ungdomsgruppe og har netop fået 245.000 kroner fra Københavns Kommune til sit arbejde. Ifølge Landsforeningen for bøsser og lesbiske (LBL) er omkring ti procent af verdens befolkning homoseksuelle. Overført til danske forhold betyder det, at der i Danmark findes cirka 40.000 bøsser og lesbiske med anden etnisk baggrund end dansk. Tabu i etniske kredse På trods af det høje tal er homoseksualitet et tabulagt emne i mange etniske kredse, hvor mange homoseksuelle må undertrykke deres seksualitet af frygt for at blive udstødt. Men det skal være slut nu, mener LBL. Foreningen har derfor dannet en etnisk ungdomsgruppe, som skal tage hånd om unge nydanskere, der falder uden for de traditionelle kønsroller. Gruppen består i øjeblikket af ni drenge og tre piger, der mødes en gang om ugen. »Ungdomsgruppens formål er at skabe et forum, hvor unge nydanskere kan mødes og tale om de problemer, de støder på, når de både er en seksuel og en etnisk minoritet. Et sted, hvor de kan møde folk med det samme sociale og kulturelle udgangspunkt«, fortæller Kim Foss Lund, etnisk koordinator i LBL. Han fortsætter: »Der er ingen tvivl om, at det - uanset om man har etnisk baggrund eller ej - er meget problematisk at springe ud som homoseksuel. Men vi må forstå, at homoseksuelle nydanskere oplever en dobbelt-marginalisering, fordi de i forvejen kommer fra en gruppe, der er marginaliseret i samfundet«, siger Kim Foss Lund. Fryter isolation Det gør det heller ikke lettere for de homoseksuelle nydanskere, at mange etniske miljøer har et anstrengt forhold til seksualitet. I etniske kredse er det en udbredt opfattelse, at kærlighed og sex hører til mellem hjemmets fire vægge, og det kan derfor virke provokerende, når unge nydanskere springer ud offentligt med deres seksualitet. »De unge oplever, at de bliver afskåret fra deres sociale identitet, hvis de er åbne omkring deres seksualitet. De bliver afskåret fra deres historie, kultur og sprog. De bliver simpelthen isoleret«, siger Kim Foss Lund. Hensyn til familiens tarv Han tilføjer, at især de etniske normer og familiemønstre sætter de unge under pres. Mange af de drenge, som er med i ungdomsgruppen, tør ikke at springe ud som bøsser, fordi de er bange for at bringe skam over familiens ære. Det betyder, at drengene nogle gange bevidst venter med at springe ud, indtil deres søstre er blevet gift, fordi søstrene ellers kan få svært ved at finde en mand. »Det interessante er, at de homoseksuelle nydanskere udviser en meget højere grad af hensyn til familiens tarv, end en dansker ville gøre. Jeg kan ikke forestille mig, at en dansker ville tænke, at han ikke vil springe ud som bøsse, fordi hans søster ikke kan blive gift. Det viser, at vi mangler en fundamental forståelse for de familiemønstre, som de etniske minoriteter har«, siger Kim Foss Lund. Penge til projektmedarbejder LBL har netop fået bevilget 245.000 kroner af Københavns Kommune, så foreningen kan fortsætte sit arbejde med de unge nydanskere. Størstedelen af pengene skal bruges til at ansætte en etnisk projektmedarbejder, hvis opgave bliver at udføre opsøgende arbejde i de etniske miljøer. Kim Foss Lund understreger, at den nye medarbejder ikke skal missionere eller omvende, men udelukkende tilbyde vejledning til unge og etablere kontakt til de etniske miljøer. »Det handler lige så meget om at få skabt en dialog i de etniske miljøer. At få skabt en bevidsthed om, at man hverken bliver et dårligere eller bedre menneske af at have en homoseksuel identitet«, slutter Kim Foss Lund.