Politiet mangler 50 jurister

Politimestrene vil have flere jurister ansat. De mener, at sagen med de mange forældede straffesager i Frederikssund viser, hvor slemt det kan gå med den nuværende bemanding. I årevis har landets politimestre råbt på flere jurister. De mangler omkring 50. Men politikerne har været mere optaget af at øge politistyrken med flere betjente, siger formanden for politimesterforeningen, Poul Bjørnholdt Løhde, Esbjerg. »Der er ikke så mange stemmer i juriststillinger«, noterer han med adresse til det tilbagevendende krav om at få et mere synligt politi med flere betjente på gaden. Sager er droppet Justitsministeriet har netop bebudet en undersøgelse af forløbet i Frederikssund Politi, hvor 688 straffesager i slutningen af 1990'erne hobede sig op hos politikredsens jurister på grund af nogle store sager om økonomisk kriminalitet. Et stort antal sager måtte til sidst droppes, fordi strafansvaret var blevet forældet. Statsadvokat Erik Merlung har påtaget sig en del af ansvaret for, at det gik galt. Han siger, at Frederikssund Politi blev ladt i stikken af Justitsministeriet, der ikke reagerede på politikredsens nødråb. Gammelt krav Politimesterforeningens formand betegner sagen fra Frederikssund som »ekstrem«, men han mener, at den må give politikerne noget at tænke over: »Der kan I se, hvad mangel på ressourcer kan føre til i sin yderste konsekvens. Vi har i mange år sagt, der er for få jurister. Vi mangler 50«. Der skal være balance mellem politifolkene, som producerer sagerne, og juristerne, som håndterer dem«, siger Poul Bjørnholdt Løhde. Han peger også på, at mange straffesager er blevet tungere. Det er ikke mere ualmindeligt, at der i retten er langt flere forsvarere end anklagere. I Tvindsagen skal de tre anklagere således matche tolv forsvarere for de otte tiltalte. »Med den nuværende bemanding kan vi dårligt nok klare dagligdagen - og slet ikke ekstraordinære situationer. Vi er ekstremt følsomme over for sygdomme og den slags. Ganske almindelige sager kan sagtens komme til at ligge tre måneder på juristernes bord. Det er ikke acceptabelt. Sagsbehandlingstiden burde være en måned. Det går ud over borgernes retsfølelse og tryghed, når sagerne er længe undervejs«, siger Poul Bjørnholdt Løhde. Han erkender, at politikerne har øget juristantallet over en årrække. Det er steget fra 317 i 1992 til 373 i 1999. Politikere afvisende Det seneste politiforlig gav 12 nye stillinger, men det er efter hans vurdering langtfra nok til at dække behovet. På Christiansborg afviser flere retsordførere kritikken. Birthe Rønn Hornbech (V) mener, at politimesterforeningens formand benytter sagen fra Frederikssund til at føre fagforeningspolitik, og at det er for letkøbt at skyde på politikerne: »Den køber jeg ikke i forbindelse med sagen i Frederikssund. Der er ingen undskyldning for at sager ligger og bliver forældet. Det må ikke ske«, siger hun. Helge Adam Møller (K) sammenligner Frederikssund-sagen med forholdene i en »bananrepublik«: »Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der er foregået noget lignende andre steder. Jeg vil ikke afvise, at vægtningen mellem politifolk og jurister ikke er helt optimal. Men jeg har aldrig hørt en organisation sige, at den ikke mangler folk. Det må komme an på en analyse af, om der er flere sager, og om de er blevet tungere. De seneste tal viser, at antallet af anmeldelser er faldet«. Større enheder Per Kaalund (S) medgiver, at den politiske debat i første række har drejet sig om at gøre politiet mere synligt og sikre en hurtigere strafforfølgning: »Måske har man ikke været nok opmærksom på, at det kræver flere jurister. Men jeg har ikke før hørt, at der skulle mangle 50 jurister«, siger Per Kaalund. Han mener, at problemerne bør løses ved at sammenlægge politikredsene i større enheder, sådan som en kommission foreslog for over et år siden.