Hårde straffe for 11. september-brand

Lyt til artiklen

Fire unge er idømt hårde fængselsstraffe efter at de sidste år markerede 1-årsdagen for terrorangrebet 11. september ved at sætte ild til en skole i Høje Taastrup, samt forsøge det samme ved rådhuset i byen. Fire unge er idømt tilsammen 11 års fængsel for forsøg på at sætte ild til en skole samt rådhuset i Høje Taastrup. Molotov-cocktails mod rådhus 11. september sidste år satte de fire ild til Gadehaveskolen i Høje Taastrup og forsøgte senere ved hjælp af molotov-cocktails at gøre det samme ved byens rådhus. Ifølge Dagbladet Roskilde var de fire unge tiltalt for tilsammen 23 anklagepunkter, da dommen faldt i går. Tilsammen fik de fire mænd, to på 17 år, en på 18 og en 19-årig, i alt 11 års fængsel. Tre af dem fik tre års fængsel og én fik to år. Dommer: Det var planlagt De fires forsvarere pegede under proceduren på, at en række tidligere domme for brandstiftelser typisk havde udløst en straf på under et års fængsel, ofte betinget og kombineret med samfundstjeneste. Men dommeren fandt, at de fireunges handlinger 11. september sidste år på 1-årsdagen for terrorangrebet på World Trade Center i New York var nøje planlagt. »De anklagede havde på forhånd anskaffet flasker og brandbar væske, og de havde til hensigt at sætte ild på rådhuset for at markere den 11. september«, sagde dommeren ifølge Dagbladet Roskilde i retten. Alle fire ankede til landsretten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her