Politiet efterlyser en sandsynligvis pistolbevæbnet mørkhåret mand i en hvid Ford Escort, efter at en bilist blev beskudt ved middagstid i dag i Birkerød. Episoden fandt sted kl. 12.39, da en restauratør i sin Mercedes var på vej ud på Kongevejen fra Rønnebærvej. Han hørte et højt smæld. »Særdeles farlig« Senere konstaterede politiets teknikere, at der er en bule cirka 10 centimeter under ruden i venstre fordør, oplyser kriminalpolitiet i Helsingør. »Vi havde håbet, de kunne sige, hvad det stammer fra, men det kunne de ikke«, siger Jørgen Levring fra kriminalpolitiet. Han vil gerne høre fra eventuelle vidner, der bemærkede bataljen. Manden i den hvide bil havde sideruden rullet ned. Han kørte i retning ad København. Af politiet blev han beskrevet som sydlænding, muligvis »særdeles farlig« og bevæbnet med pistol.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























