Overhældte sig selv med rød maling i protest mod Fogh

Lyt til artiklen

En gruppe aktivister i Svendborg udtrykte mandag deres modvilje mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved at overhælde sig selv med rød maling. Statsministeren var i Svendborg for at mødes med blandt andre Fyns Amts Avis' læsere og elever fra Nyborg Gymnasium. Aktionen ved Hotel Svendborg fandt sted, uden at statsministeren fik en dråbe maling på sig. De 10 aktivister fra ungdomsorganisationen Trabb og Enhedslisten i Svendborg befandt sig nemlig på den anden side af gaden, da de hev den røde maling frem. »Vi gjorde det for at symbolisere, at med den danske krigsdeltagelse har vi alle fået blod på hænderne«, udtaler aktivisterne. I sidste måned slap Anders Fogh mindre heldigt fra en lignende aktion på Christiansborg, hvor han blev overhældt med rød maling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her