Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) rejser i næste uge til USA, og han møder præsident George W. Bush i Det Hvide Hus i Washington mandag den 12. maj. Diskussion om genopbygningen af Irak De to allierede skal diskutere situationen i Irak efter krigen, herunder genopbygningen af Irak og udviklingen af et moderne irakisk samfund, fortalte Anders Fogh Rasmussen på et pressemøde i dag efter det ugentlige ministermøde. Også den mellemøstlige fredsproces og samarbejdet mellem Europa og USA er på dagsordenen, sagde statsministeren. Afslutning på længere USA-besøg Mødet med Bush er afslutningen på et længere USA-besøg, som Anders Fogh Rasmussen indleder onsdag den 7. maj. Statsministeren skal desuden møde forsvarsminister Donald Rumsfeld, ledende politikere i Kongressen, tale ved en af hovedstadens tænketanke, the Woodrow Wilson Center, samt møde danske og amerikanske erhvervsfolk.
Fogh møder Bush i Det Hvide Hus
Lyt til artiklen