Københavnerne skal på kommunal kur. Dellerne sidder nu så tæt på storbyens indbyggere, at Københavns Kommune torsdag besluttede en særlig indsats for bedre spise- og motionsvaner blandt københavnerne. Baggrunden er en eksplosiv stigning på vægten. Antallet af overvægtige københavnere er steget med 30 procent i 1990'erne, og i dag er hver tredje så usund, at det påvirker helbredet i en kedelig retning og øger risikoen for både sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme. Omfanget af farligt fede københavnere er i dag større en antallet af daglige rygere. Kost- og motionsplanen har flere elementer, hvor en særlig rådgivning i tilknytning til lægepraksis er en bærende del. Det er tanken, at de praktiserende læger skal henvise patienter, som trænger til at få et godt og sundt kost- eller motionsråd - lægerne har selv over for kommunen givet udtryk for, at et sådant tilbud mangler i øjeblikket. Skolemad på alle skoler senest 2006 For at understrege den fysiske del af rådgivningen arbejder Københavns Kommune også på at placere en del af tilbuddet om motion i tilknytning til fysioterapiklinikker, og i hvert enkelt tilfælde skal der opstilles et konkret mål for vægttabet. Sideløbende med tilbuddet til den enkelte overvægtige, som skal være klar 1. januar 2004, griber Københavns Kommune også efter de forebyggende håndtag i form af en kostpolitik for de kommunale institutioner og indførelsen af skolemad i alle Københavns skoler senest i 2006.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























