Ministerier: Drop amterne

Danmark kan sagtens drives uden amter. Både sygehuse, gymnasier og en række sociale opgaver kan godt håndteres af kommunerne, hvis de bliver store nok. Det er den gennemgående opfattelse i Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet, som centralt sidder på de tunge amtsopgaver. Bestillingsarbejde fra Strukturkommission Den klare konstatering af, at amterne sagtens kan undværes, fremgår af ministeriernes gennemgang af de amtslige opgaver og en efterfølgende vurdering af, hvordan opgaver vil have det med eller uden amter. Gennemlysningen, som lidt ufolkeligt har fået navnet sektorplaner, er et bestillingsarbejde fra regeringens Strukturkommission, som er i fuld gang med at vurdere det kommunale Danmarkskort i fremtiden. Den rå konstatering af, at amterne i princippet kan afskaffes, sætter nyt liv i dødstruslerne for amterne. De første måneders arbejde i Strukturkommissionen tydede ellers på en mindre reform, som alene vil sammenlægge de nuværende 14 amter til otte. Den dagsorden er nu ændret med ministeriernes bud, og gennemgangen af opgaverne sætter samtidig stærkt fokus på, at også de eksisterende 271 kommuner kan forvente en radikal ommøblering. Ministerierne baserer nemlig deres analyse på, at store kommuner med 30.000-50.000 indbyggere er nødvendige til at overtage en række af amternes opgaver. Sundhedskagen Sygehusene er amternes største opgave, og Sundhedsministeriet analyserer i sin gennemgang flere modeller for styring af sygehusene. Selv om sygehusene godt kan styres af kommunerne i fællesskab, virker ministeriet dog til at være mest forelsket i at lade det regionale niveau leve. Men i meget reduceret form med tre-fem meget store regioner. Samtidig lægges der op til, at kommunerne skal overtage en stor bid af sundhedskagen - det gælder blandt andet genoptræning og forebyggelse, og her kommer Kommunernes Landsforenings eget forslag om små, lokale sygehuse eller sundhedscentre i spil. »Det er da udmærket, at flere peger på samme løsning med lokale sundhedscentre, og det tror jeg godt, vi kan finde en løsning på med amterne. Men derfra og til at sige, at det bliver sådan, er meget langt. Ministeriernes vurdering er først og fremmest arbejdsmateriale for Strukturkommissionen, og det er alt for tidligt at drage konklusioner. Også på den kommende størrelse på kommunerne«, siger borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), formand for Kommunernes Landsforening. Han kunne forestille sig, at kommunerne også overtog mere af den vidtgående specialundervisning og flere sociale opgaver fra amterne. Betænkeligheder De sindslidende, som i dag er amternes ansvar, kan ifølge Socialministeriet blive til en kommunal opgave, mens Undervisningsministeriet heller ikke ser problemer i at fjerne amterne fra kortet. Enten kan ungdomsuddannelserne drives af store kommuner, kommunale fællesskaber, eller også kan staten - og det ser Undervisningsministeriet dybest set helst - styres og drives centralt af staten. Kun Trafikministeriet og Miljøministeriet er betænkelige ved at fjerne amterne og dermed gøre den danske, offentlige sektor til en toleddet struktur. Trafikselskaberne, som i dag ligger i amtsligt regi, skal helst styres på regionalt niveau, og på samme måde vurderer Miljøministeriet, at miljø- og planopgaver også kræver et niveau mellem kommuner og staten. Ministeriernes råd til Strukturkommissionen bliver efter en del debat i centraladministrationen formentlig offentliggjort i næste uge, og indtil da vil amtsborgmester Kristian Ebbensgaard (V), formand for Amtsrådsforeningen, fortsat betragte papirerne om interne arbejdspapirer for kommissionen og ikke kommentere analyserne. Også indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bevilger sig selv mundkurv indtil offentliggørelsen.