En række ministeriers tanker om, at mange opgaver kan flyttes væk fra amterne, peger i en fornuftig retning, mener Socialdemokratiet. »Amterne, som vi kender dem i dag, har udspillet deres rolle«, siger Bo Sandberg, der er formand for Socialdemokratiet i København, til Ritzau. Tænke stort Bo Sandberg er åben for helt at droppe det regionale niveau. Opretholdes amterne i en eller anden form, skal der maksimalt være tre-fire i stedet for de 14, der er i dag, mener han. »Det er vigtigt, at man tænker stort«, siger Bo Sandberg. Ministerierne peger blandt andet på, at amternes sociale opgaver kan lægges ud til kommunerne, og at gymnasierne kan gøres selvejende. Til gengæld skal fremtidens kommuner i Danmark måske være større - mellem 20.000 og 50.000 indbyggere. Flertal med DF og S Ud over Socialdemokraterne mener Dansk Folkeparti, at amternes dage er ved at være talte. For Det Konservative Folkeparti har nedlæggelse af amterne længe været en mærkesag. Partiet ser amterne som symptom på, at Danmark er »overadministreret«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























