Klager til rigsadvokat over naziefterforskning

Lyt til artiklen

De personer, der for fem år siden blev udsat for dødstrusler af en gruppe nazister, klager nu til Rigsadvokaten. De er utilfredse med, at statsadvokat Erik Merlung har besluttet ikke at rejse tiltale mod to udenlandske nazister. I et såkaldt videomagasin blev en række fremtrædende danske antiracister likvideret med nakkeskud i en tegneseriesekvens. Fem års efterforskning Tre nazister, en ung dansk-tysk mand samt to andre fra henholdsvis Norge og Sverige, har været mistænkt for at have distribueret videoen. Men efter hele fem års langsommelig efterforskning er den hovedmistænkte dansk-tysker død, og hos statsadvokaten for Sjælland mener man ikke, at der kan føres tilstrækkeligt bevis for de to andres skyld til at få dem dømt. Derfor er efterforskningen stoppet. Sagen forældet Den beslutning har de truede antiracisters advokat, Niels Forsby, klaget over til Rigsadvokaten. Rigsadvokat Henning Fode har tidligere været inde over sagen. I 1999 pålagde han statsadvokat Merlung at få lavet et anklageskrift. Men sagen trak blandt andet i langdrag, fordi man ventede på udfaldet af en næsten identisk straffesag i Sverige mod de samme tre mistænkte nazister. Sagen faldt dog til jorden på grund af forældelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her