En ud af tre danskerne skønner, at en person i familien, omgangs-kredsen eller på arbejdspladsen har et alkoholproblem. Mange af os kender dem i forskellige forklædninger: Onkel Jens, der skænker sig lidt for mange - og store - sjusser. Birgitte, der hurtigt og ofte bliver fuld til parmiddagen. Og Thor nede fra marketing, der møder op med sprutånde. Fælles for dem er, at de har et alkoholproblem, og at vi godt har lagt mærke til det. Øget bevidsthed Omkring en halv million danskere har et overforbrug eller misbrug af alkohol. Og ifølge et ny rundspørge, analyseinstituttet Vilstrup har lavet for Politiken, lægger vi mærke til overforbruget. Hver tredje adspurgte dansker mener at kende en person i familien, omgangskredsen eller på jobbet med et alkoholproblem. Og langt størstedelen synes, at personen fornægter problemet og ikke gør nok ved det. Forsker ved Socialforskningsinstituttet Else Christensen, der har forsket i familier og alkohol, finder tallet meget højt. »På den anden side kan man sagtens selv komme i tanke om nogen, hvis man lige tænker efter. Men det høje tal skyldes nok, at der er kommet en øget bevidsthed omkring alkoholmisbrug«, siger hun. Stadig tabuer Halvdelen af svarpersonerne har tilkendegivet, at de mener, der er tale om et storforbrug, mens den anden halvdel skønner, at personen har et decideret misbrug - og altså er egentlig alkoholiker. Rusmiddelforsker Karen Elmeland fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet mener også, at mange kampagner har været med til at åbne danskernes øjne for, at et højt alkoholforbrug kan være et alkoholmisbrug. Begge forskere peger på, at det er blevet lettere for folk at tale med hinanden om alkoholvaner de senere år. Men at alle tabuer ikke helt er brudt, har Karen Elmeland netop oplevet. Vrede over forskning I forbindelse med et forskningsprojekt sendte Center for Rusmiddelforskning 6.000 spørgeskemaer om alkoholvaner ud til tilfældigt udvalgte danskere. Resultatet var en telefonstorm. »Vi blev kimet ned i fem dage af rasende mennesker, der skældte ud over, at vi havde tilladt os at sende dem et brev. De ville vide, hvorfor de var blevet udvalgt, og om vi troede, at de havde et problem. De gav udtryk for, at de ikke syntes, man kunne tillade sig at spørge om deres alkoholvaner. Og så var der rigtig mange, der brokkede sig over, at der stod »Center for Rusmiddelforskning« på kuverten - »Hvad ville postbuddet ikke tænke?«. Det var et kulturstudie i sig selv«, siger Karen Elmeland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























