Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, kan ikke mønstre flertal for sit forslag om at lempe grænseværdierne for jordforurening, så færre grunde bliver registreret som giftgrunde i fremtiden. Såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokraterne sætter hælene i. Flere grundejere får problemer Eyvind Vesselbo, der er formand for Folketingets miljøudvalg, forudser, at der i de kommende 5-10 år vil blive registreret yderligere 30.000-40.000 grunde, hvis de nuværende grænseværdier fastholdes. Dermed vil endnu flere grundejere få problemer med faldende grundværdi og vanskeligheder med at sælge eller belåne boligen. 'Rendyrket økonomitænkning' Men Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, lægger luft til ideen om blot at hæve grænseværdierne, så færre huse kommer på den sorte liste. Torben Hansen, der er medlem af Folketingets miljøudvalg for Socialdemokraterne, siger også fra. Vesselbos forslag er et udslag af rendyrket økonomitænkning, mener han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























