En lynændring af en bekendtgørelse om telefoni gav helt konkret syv millioner kroner mere i kassen ved den landsdækkende telefonindsamling lørdag aften til fordel for Irakkrigens ofre. Det oplyser Folkekirkens Nødhjælp på baggrund af en opgørelse fra TDC. På opfordring fra en række nødhjælpsorganisationer og efter at have foretaget en lynhøring besluttede videnskabsminister Helge Sander (V) i sidste uge at ændre reglerne for telefonindsamlinger, således at flere mennesker kunne ringe ind samtidig med bidrag. Også via SMS Ændringen trådte i kraft umiddelbart før det tv-transmitterede indsamlingsshow lørdag aften og gælder kun for humanitære organisationer i forbindelse med telefonindsamlinger. Det var for første gang også muligt at give bidrag med SMS, hvilket 25.000 mennesker benyttede sig af. I alt indbragte indsamlingen lørdag aften omkring 44 millioner kroner. Pengene bliver fordelt mellem de seks nødhjælpsorganisationer, der stod bag indsamlingen, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Caritas, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp og UNICEF.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























