USA beder Danmark lede hovedkvarter i Irak

Lyt til artiklen

USA har bedt Danmark lede et hovedkvarter til stabiliseringsstyrken i Irak. Regeringen overvejer den amerikanske henvendelse. Den kræver, at Danmark sender ca. dobbelt så mange soldater, som de 380 mand regeringen fredag foreslog Folketinget. Det oplyste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han i dag havde orienteret Det Udenrigspolitiske Nævn. Positive erfaringer fra Balkan Regeringen undersøger bl.a økonomien, hvilke lande der deltager i styrken og opgavens omfang, oplyste statsministeren. »Amerikanerne henviser til de positive erfaringer med dansk ledelse af en fredsbevarende indsats bl.a. på Balkan. Det er formentlig baggrunden for, at man så spørger, om vi også vil være i stand til at påtage os ledelsen af en del af et sådant arbejde i Irak«, sagde statsministeren. Han drøfter senere henvendelsen med partierne i Statsministeriet og understreger, at der i forhold til den amerikanske henvendelse. Forberedelser fortsætter Regeringen fortsætter forberedelserne med at udsende en let opklaringseskadron, sanitetsfolk dvs. læger og sygeplejersker, samt 20-25 politibetjente. Bidraget kan klares inden for forsvarsbudgettets post til internationale operationer. USA's nye henvendelse betyder større udgifter, påpegede statsministeren. »Det vil efter vore foreløbige skøn indebære, at vi skal sende dobbelt så mange mennesker af sted, som vi havde overvejelser om i fredags. Vort bidrag var omkring 380 mænd. Det er nok nærmest en fordobling, hvis vi også skal løfte et hovedkvarter, dvs. en ledelsesopgave, sagde Anders Fogh Rasmussen. Intet ja endnu Han understregede, at regeringen endnu ikke har sagt ja til USA's henvendelse. Det danske hovedkvarter kan placeres forskellige steder i Irak. Styrken kan måske først sendes ud senere end om ca. seks uger, som blev nævnt ved opklaringseskadronen. Behov for politi I givet fald kan andre lande tilmelde bidrag til en brigade, som styres af det danske hovedkvarter med militær- og politiopgaver, mente statsministeren. »Politi er der et oplagt behov for i Irak i genopbygningsfasen«, sagde han. Regeringen vil drøfte den amerikanske henvendelse meget grundigt med Folketingets partier. Hvis Danmark skal lede et hovedkvarter, vil regeringen først vide, hvilke lande der deltager for at kende det danske bidrag. Desuden har regeringen ikke besluttet, hvor et større beløb findes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her