Odense Politi har fundet frem til den person, der i slutningen af marts smed 620.000 kroner i en række affalds- og flaskecontainere ved Tietgens Allé i Odense. En beboer i lokalområdet førte politiet på sporet af den retmæssige ejer, en 76-årig enke. Troede penge var værdiløse Kriminalinspektør Herman Overgaard fra Odense Politi oplyser, at kvinden kasserede de mange penge i den tro, at de ikke længere havde nogen værdi. »Hun fandt pengene i kælderen, da hun var ved at rydde op efter sin afdøde mand. Hun troede, at de var for gamle«, siger han. Politiet vurderer, at pengesedlerne, der altså stadig er gangbare, er produceret for to serier siden. Findeløn til ung kvinde Fundet af pengene, der ellers sagtens kunne være gået op i røg, blev gjort af en ung kvinde, da hun var ved at aflevere nogle tomme flasker. Kvinden kan nu se frem til en findeløn. Det er politimesteren i Odense, Lars Rand Jensen, der bestemmer, hvor stor findelønnen skal være, fordi beløbet overstiger 20.000 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























