Det indre København lagde lørdag asfalt til flere demonstrationer, udløst af krigen mod Saddam Hussein. Den største var en protestdemonstration, der tog afstand fra det militære engagement mod den nu faldne diktator og krævede, at koalitionens styrker straks bliver trukket ud af Irak. Demonstrationen begyndte ved den amerikanske ambassade på Dag Hammerskjölds Allé og gik til Christiansborg, hvor deltagerantallet ifølge politiet nåede op på 1000 mennesker. Selv siger arrangørerne, at 3000 gik med. Kort efter troppede kurdere og turkmenere op foran ambassaden. Kurderne kørte jublende og dyttende i biler forbi stedet og viftede med amerikanske og kurdiske flag for at fejre, at diktatoren var fældet ved koalitionens hjælp. Turkmenerne - omkring 50 personer - samledes for at opfordre til, at lov og orden genoprettes i det nordlige Irak, der ligesom de øvrige dele af det befriede land har været ramt af civile uroligheder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























