43 millioner kroner. Det blev det kontante udbytte af det store tv-transmitterede indsamlingsshow i aften til fordel for Irak-krigens ofre. Beløbet er næsten tre gange så højt, som de seks nødhjælpsorganisationer, der står bag indsamlingen, på forhånd havde regnet med. »Det er et helt fantastisk resultat, som ligger langt over forventning, og det er udtryk for en meget stor vilje i den danske befolkning til at hjælpe ofrene i Irak, uanset om man har været for eller imod krigen«, siger pressechef i Dansk Røde Kors, Helge Kvam, til Ritzau. Pengene vil blive fordelt på de seks nødhjælpsorganisationer, der står bag indsamlingen, ud over Dansk Røde Kors, Red Barnet, Caritas, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp og UNICEF. »I første omgang skal pengene bruges til at sikre irakerne de mest nødvendige ting som rent drikkevand, medicin, operationsudstyr til hospitalerne og strøm. Dernæst skal de på lidt længere sigt bruges til at hjælpe børn, syge og ældre, der har været hårdest ramt«, siger Helge Kvam.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























