Politibetjente affyrede i dag omkring otte skud med deres tjenestepistoler for at redde en kvinde fra fire vilde heste, oplyser Kolding Politi. Episoden fandt sted, efter at de fire heste var stukket af fra en rideskole og løb frit rundt på motorvejen mod Kolding over et længere stykke. Vagthavende hos Kolding Politi oplyser, at hestenes vilde flugt ad motorvejen medførte flere katastrofeopbremsninger fra bilister, men at ingen kom til skade. Indhentede heste På et tidspunkt lykkedes det en politipatrulje at få indhentet og overhalet de fire heste, der da havde kurs direkte mod en kvinde og hendes bil. Politibetjentene skønnede, at kvinden var i stor fare for at blive løbet over ende af hestene, og politiet affyrede omkring otte varselsskud for at skræmme hestene til at ændre kurs. Det lykkedes ifølge vagthavende, der samtidig oplyser, at hestene en time senere blevet fanget i Kolding by, efter at en dyrlæge og folk fra rideskoler havde deltaget i jagten. Ingen kom noget til.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























