Ulovlig p-ordning fortsætter

Lyt til artiklen

Parkeringsfesten i København er udsat, og i stedet har forvirringen taget rattet. Selv om Parkering København i går fra morgenstunden suspenderede kontrol og bødeudskrivning for parkeringsforbrydelser på private fællesveje, fordi Indenrigsministeriet har kendt ordningen ulovlig, hjælper det ikke bilisterne. »Bilisterne kan desværre ikke se, om de holder på en privat fællesvej eller ej, så derfor er vores råd, at de skal opføre sig, som om reglerne stadig er gældende. Ellers risikerer de at tage fejl, og hvis de holder på en kommunal vej, får de jo stadig bøder, hvis de holder for længe«, siger direktør Anders Møller, Parkering København. Tålmodighed påkrævet Eneste råd til bilister i København er at tage tålmodigheden med på turen. Ganske vist bruger Indenrigsministeriet klar tale, når de underkender ordningen for både beboerlicenser og p-bøder på de private fællesveje. Problemet er, at Københavns Kommune tjener på ordningen ved en pris på 275 kroner om måneden for en beboerlicens og 510 kroner for at holde ulovligt. Beslutning udskudt Bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) orienterede i går medlemmerne af udvalget, og selv om han selv er indstillet på at betale de fem millioner kroner, der uretmæssigt er krævet op, blev beslutningen skudt til næste møde. De private fællesveje udgør cirka en femtedel af vejene i Købehavn. »Ikke helt så ulovlige« Frederiksberg Kommune har et tilsvarende problem med en lignende ordning på de private fællesveje, selv om de i kilometer udgør en mindre del end i København. Til gengæld har Frederiksberg kørt modellen meget længere - nemlig i otte år. »Vi mener ikke, vi er helt så ulovlige, for prisen på vores beboerlicenser er lavere - 175 kroner - og dækker kun administrationsomkostningerne. Bøderne er samme pris som i København, og dem kommer vi nok til at betale tilbage«, siger Flemming Brank (K), formand for teknisk udvalg. Lov trænger til modernisering I lighed med Københavns Kommune mener Flemming Brank, at den aktuelle lov - privatvejloven - trænger til en modernisering. Men indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke umiddelbart indstillet på at følge forslaget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her