Plyndringer, anarki og kaos er i øjeblikket og den nærmeste fremtid det største problem for, at nødhjælpsorganisationer som Røde Kors kan arbejde i Irak, vurderer generalsekretær for Dansk Røde Kors Jørgen Poulsen. Røde Kors genoptager arbejdet i Bagdad i dag Efter et døgns pause forventer international chef i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl, at International Røde Kors genoptager nødhjælpsarbejdet i Bagdad i dag. Pausen skyldes, at en Røde Korsmedarbejder blev fanget i krydsild og dræbt. Vand er det vigtigste Han oplyser, at Røde Kors ikke har noget akut behov for at få nye forsyninger med nødhjælp ind i Bagdad, da der på nuværende tidspunkt kun er brugt en femtedel af de lagre, som Røde Kors opbyggede i byen før krigen. Den vigtigste opgave er at sørge for, at beboerne har vand. Da byen er uden elektricitet, er også vandværkerne ude af drift, og derfor bliver befolkningen i øjeblikket forsynet med vand fra et større antal tankbiler, som Røde Kors har hyret til opgaven. Rumsfeld: Ingen truende katastrofe USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, sagde i aftes dansk tid, at de første fly med nødhjælp er landet i lufthavnen ved Bagdad. Samtidig afviste han nødhjælpsorganisationers advarsler om en forestående katastrofe i byen på grund af manglende vand og elektricitet på især hospitalerne. »Flyene er allerede ved at lande i Bagdad lufthavn. Det, der sker nu, er, at den humanitære hjælp er på vej ind. Det betyder ikke, at situationen er værre, det betyder, at den er bedre«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























