Familien til den danske fotograf Johan Spanner, der for en uge siden forsvandt i Irak, blev tirsdag aften ringet op af fotografen, der i en mobiltelefon fra Jordan fortalte, at han er i god behold. Familien ønsker ikke at udtale sig yderligere. Ifølge Jyllands-Posten onsdagsudgave krydsede Spanner i aften den irakiske grænse til Jordan. Til bladet har han fortalt, at han og fire andre tilbageholdte blev beskyldt for at være spioner for CIA og Pentagon. De sad hver for sig isoleret i fem døgn. »Jeg tvivlede meget på, at jeg slap ud i live. En af forhørslederne formede en pistol med fingrene, hver gang han gik forbi mig. Men ingen af os er blevet slået«, siger Johan Spanner til Jyllands-Posten. Gruppen sad i et stort fængsel 30-40 kilometer vest for Bagdad. De første seks døgn var de i en særlig afdeling for efterretningsfanger, det sidste døgn i afdelingen for almindelige kriminelle. Der blev ikke rettet officielle anklager mod dem. De blev i to firehjulstrækkere kørt til den jordanske grænse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























