Stor piratkopist stoppet

Lyt til artiklen

En 39-årig mand, der anklages for at stå bag stort set alt salg af ulovligt kopierede film og mærkevaretøj, som sælges på landets kræmmermarkeder, har fået tre varelagre ransaget af Antipiratgruppen, en forening, der bekæmper piratkopiering af musik og film. Antipiratgruppen vurderer, at den 39-årige via et omfattende netværk af sælgere står bag ca. 95 procent af de ulovlige piratprodukter på kræmmermarkederne. 100.000 produkter om året Man har ved ransagningerne beslaglagt mere end 15.000 kopierede produkter, der fylder i alt cirka 350 flyttekasser. Netværket af sælgere vurderes at have solgt mere end 100.000 ulovligt kopierede produkter årligt. Antipiratgruppen forventer, at der vil blive tale om et erstatningskrav i millionklassen. Kostet filmindustri 10 millioner om året »Vi har sandsynligvis sat en stopper for Danmarks største piratkopist af film og mærkevaretøj«, siger advokat Torben Steffensen, der er talsmand for Antipiratgruppen. Han mener, at piratkopisten har kostet alene filmindustrien cirka 10 millioner kroner om året i tabt fortjeneste de seneste tre år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her