En kedelig spiral, der bare tvinger prisen op, op, op. Sådan tegner de første erfaringer, efter kommunerne har lukket private firmaer ind på hjemmehjælpsområdet og givet de ældre frit valg mellem kommunal og privat hjælp. »Problemet er, at de private firmaer udelukkende byder sig til i de mest lukrative områder, hvor folk bor tæt, og der kan skabes en forretning på at yde hjælp. Det gør firmaerne til den gennemsnitspris, som kommunen har udregnet«, forklarer borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), formand for Kommunernes Landsforening. Private scorer gevinsten Tilbage til den kommunale hjælp er alene de mere tyndt befolkede områder, som er dyre at betjene med hjemmehjælp. Den fordeling mellem privat og kommunal betyder, at den kommunale gennemsnitspris på hjælp stiger og stiger. »Og de private firmaer kan så sidde og score gevinsten på de stigende priser, for de bliver ved at få den højere og højere gennemsnitspris for den samme ydelse. Det er en meget uheldig prisspiral, og det kan aldrig have været meningen med at indføre et friere valg for borgerne«, siger Ejgil W. Rasmussen. Lov skal revideres Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) maner til tålmodighed i kommunerne, og han udnævnte i sin tale til de 2.000 kommunale mennesker på Kommunernes Landsforenings årsmøde i Odense torsdag det frie valg af hjemmehjælp til et af de helt store gennembrud for regeringen. Samtidig gav han en lille åbning på den tekniske tilrettelæggelse af det frie valg: »De nye regler er udtryk for vaskeægte pionerarbejde. Af samme grund er der da heller ingen tvivl om, at vi kan lære meget af erfaringerne med den omstillingsproces, der er sat i gang på ældreområdet - og det ville da være mærkværdigt, om vi i alle detaljer har ramt plet i første skud«, sagde han og henviste til, at loven om det frie hjemmehjælpsvalg skal revideres om to år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























