Bøn splitter de radikale

Den radikale Klaus Bondam mener ikke, at radikale kan arrangere et religiøst arrangement. - Foto Jakob Carlsen
Den radikale Klaus Bondam mener ikke, at radikale kan arrangere et religiøst arrangement. - Foto Jakob Carlsen
Lyt til artiklen

Trods kraftig modstand fra sine partifæller i Det Radikale Venstre agter Tanwir Ahmad at gennemføre den planlagte fredagsbøn på Rådhuspladsen fredag eftermiddag. De radikales gruppeformand på Københavns Rådhus, Klaus Bondam, mener ikke, at man som repræsentant for de radikale kan stå for et religiøst arrangement. »Der er forskel på at deltage i et religiøst arrangement og på at arrangere det. Tanwir Ahmad skal huske på, at han er folkevalgt, og at han ikke kun repræsenterer de mennesker, der har stemt på ham personligt, men alle dem, der har stemt på partiet«, siger Klaus Bondam. Tanwir Ahmad melder hus forbi til kritikken. »Det er ikke nogen religiøs manifestation, men et middel til at samle folk mod krigen i Irak. Budskabet er det samme: dialog, religiøs sameksistens og fred i Irak«, siger Tanwir Ahmad. Moskeer lukker Foruden ham står flere foreninger bag arrangementet, blandt andre Muslimernes Landsorganisation, Irakisk Kulturcenter og Det Islamiske Trossamfund. Flere moskeer i Københavnsområdet har valgt at holde dørene lukket og har i stedet henvist deres gæster til Rådhuspladsen. Ydermere støtter Ingen Krig Mod Irak arrangementet og har opfordret sine sympatisører til at møde op. Den muslimske fredagsbøn starter klokken 13.30 og efterfølges af taler fra blandt andre ungdomspræsten Per Ramsdal, Tanwir Ahmad og formand for Minoritetspartiet, Rune Engelbrecht. Arrangørerne anslår, at 3.000-4.000 danske muslimer vil deltage i fredagsbønnen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her