Kræftlæge: Yngre kvinder bør screenes

Screening for brystkræft bør ikke være forbeholdt kvinder i alderen 50-69 år. Også yngre kvinder bør have tilbud om at blive screenet regelmæssigt. Det siger lederen af det fynske screeningsprogram, overlæge Walter Schwartz. Han henviser til, at 20-25 procent af alle nye tilfælde af brystkræft konstateres hos kvinder under 50 år. Kræft udvikler sig hurtigt hos unge »De yngre kvinder skal screenes oftere, fordi kræft udvikler sig hurtigere hos unge. Derfor vil indsatsen over for dem blive dyrere end de screeninger, vi i dag laver hvert andet år på kvinder mellem 50 og 69 år. Men gevinsten vil være der i form af reddede menneskeliv - det er jeg ikke i tvivl om. Men til syvende og sidst er det en politisk beslutning, om man vil prioritere det«, siger Walter Schwartz, der leder Fyns Amts mammografiscreening, der siden starten i 1993 har udført 136.000 røntgenundersøgelser for brystkræft. »Jeg - og mange andre læger - føler os overbeviste om, at det er en rigtig god idé at sænke aldersgrænsen og screene de yngre kvinder. Det lønner sig ikke at screene kvinder under 40 år, men gruppen af 40- til 49-årige bør have tilbuddet«, siger Walter Schwartz. Amerikanske tal viser, at 24 procent af alle nye tilfælde af brystkræft ses hos kvinder under 50 år. Danske tal siger 21 procent. Til gengæld optræder kun to procent af al brystkræft hos kvinder mellem 20 og 34 år. Ifølge Walter Schwartz vil de 40- til 45-årige skulle screenes hvert år og de 45- til 50-årige hvert halvandet år for at fange flest tilfælde. Flere med brystkræft Brystkræft stiger med tre-fire procent om året og er den hurtigst voksende kræftform blandt kvinder. Nu er det også den mest udbredte, viser en foreløbig opgørelse fra Kræftens Bekæmpelse. Med 4.000 årlige tilfælde har brystkræft passeret lungekræftens 3.500. Andelen af yngre brystkræftramte er den samme som hidtil. Men fordi alle aldersklasser oplever en øget forekomst, er der også blevet flere yngre patienter«, siger institutleder Jørgen H. Olsen, Kræftens Bekæmpelse. »I hele den vestlige verden stiger forekomsten af brystkræft, men vi aner groft sagt ikke hvorfor. Alt taler for, at der er et eller andet rygende galt i vores livsstil eller vores miljø. Men hvad, det er, er desværre fortsat en gåde. Selv ikke i Canada og USA, hvor udviklingen er 10 år længere fremme end her, har man noget godt bud på årsagen til stigningen«. Fem procent er arveligt betinget Jørgen H. Olsen siger, at fem procent af de 4.000 årlige tilfælde er arveligt betingede. Resten kan skyldes snart sagt hvad som helst. Får man ingen børn, eller sent børn, har man haft tidlig første menstruation, et stort alkoholforbrug eller er overvægtig, ja så stiger risikoen. Men det er statistik. I praksis er risikomønstret mere mudret. »Problemet med brystkræft er, at vi ikke ved, hvad kvinderne skal gøre for at forebygge sygdommen. Der er nemlig ingen markante fællestræk hos de kvinder, der ikke får brystkræft«, siger Jørgen H. Olsen.