Alle gravide i de to hovedstadskommuner får i løbet af et par måneder tilbuddet om at få deres foster undersøgt for mongolisme. Beslutningen blev truffet onsdag på et møde i bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab og betyder et radikalt brud med den hidtidige praksis, hvor kun kvinder over 35 år har fået det tilbud. Undersøgelsen kommer til at bestå af dels en særlig blodprøve, dels en scanning for den fortykkede nakkefold hos fostret, der er et tegn på mongolisme - også kaldet Downs Syndrom. »Vi mener, at når vi nu har teknikken, så er det også rimeligt at give kvinderne mulighed for at vælge den undersøgelse«, siger formand for HS-bestyrelsen Lars Engberg (S). Færre fostervandsprøver Den nye undersøgelse vil indebære langt færre af de nuværende undersøgelser, som går på enten en moderkagebiopsi eller en fostervandsprøve - begge undersøgelser, som indebærer risiko for en ufrivillig, spontan abort. Landsforeningen Downs Syndrom, som repræsenterer pårørende og patienter med sygdommen, havde på forhånd sendt et åbent brev til HS-bestyrelsen med betænkeligheder over for det nye tilbud. Foreningen mener, at den undersøgelse, der præsenteres som et tilbud, kan få karakter af »noget man bør« og dermed blive en norm - i stedet for et aktivt tilvalg fra den gravides side. Kritisk læge HS-beslutningen kritiseres af praktiserende læge John Brodersen, København. »Når man træffer en beslutning nu, er høringsfasen jo slet ikke noget værd. Det tyder på, at man vil kvæle alle kritiske røster«, siger han. »Det kan man måske godt mene«, svarer Lars Engberg. »Men vi har i HS gennemført vores egen miniudgave af en medicinsk teknologivurdering af dette tilbud, hvor vi har vurderet både det faglige og det økonomiske i sagen. Så jeg mener, at vores beslutningsgrundlag er i orden«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























