Børn sendes hjem uden skolegang

De er urolige, de generer kammeraterne, eller de pjækker massivt. Ifølge organisationen Børns Vilkår drejer det sig om 3-400 børn, der hvert år sendes hjem fra skole, fordi de ikke kan undervises, og nogle af dem kommer til at opleve tomgang og ventetid uden undervisning i flere måneder. Nu rejser Socialdemokratiet sagen. Børneordfører Jette Bergenholz Bautrup (S) mener, at de pågældende børn får en helt utilstrækkelig undervisning i alt for lange perioder, og hun har bedt undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) give et bud på, hvad der skal gøres for 'problembørnene'. Det er Børns Vilkår, der oprindeligt har taget hul på problemet med et spørgeskema til kommunernes Pædagogisk Psykologiske Rådgivninger (PPR) for at få et overblik over problemets omfang. Undersøgelsen er ikke omfattende nok til at være repræsentativ, men den viser, at et ukendt antal børn svæver rundt i et tomrum i længere perioder uden egentligt undervisningstilbud. Enetimer Den løsning, der oftest tages i anvendelse, når et barn bortvises fra skole, er tilbud om 6-10 enetimer med en lærer om ugen, viser undersøgelsen. Enkelte børn blev ifølge undersøgelsen undervist af deres forældre, 30 børn blev slet ikke undervist, og 17 blev hverken undervist eller passet. Leder af Århus Kommunes PPR, Jan Kirkegaard, siger, at der ganske rigtigt kan være enkelte børn, som det kan tage tid at få placeret efter en bortvisning. Han oplever dog ikke problemet som omfattende. I Århus Kommune er det praksis at tilbyde børnene 10 ugentlige timers eneundervisning, til der findes en permanent løsning. Formand for Børns Vilkår, cand.pæd. psyk. John Aasted Halse, er enig i, at problemet gælder få børn ud af den samlede mængde skolebørn i Danmark. »Vi er helt med på, at der findes nogle børn, som det ikke er til at have i klasserne, men det er uhørt, at nogle af de børn går i måneder, en enkelt op til et år, uden at modtage nogen undervisning overhovedet. Børn, der går så længe uden undervisning og uden for et socialt fællesskab, risikerer at udvikle sig til udstødte unge, som vi senere vil møde som problemer i statistikken«, siger John Aasted Halse. Dårlig løsning Børneorganisationen mener heller ikke, at eneundervisning og forældreundervisning er tilstrækkelige tilbud: »Når det strækker sig over perioder på halve og hele år, er det ikke længere en nødløsning, sådan som det er tænkt. Det her handler jo ofte om børn, der fungerer dårligt socialt - men hvordan skal vi nogensinde få lille Peter til at fungere med 22 andre, når han sidder under fire øjne med en lærer? Det er svært at tilpasse sig en gruppe, man er udskilt fra«, siger John Aasted Halse. Helt utilstedeligt Formanden for Børnerådet, Klaus Wilmann, kalder det 'helt utilstedeligt', at nogle børn går i månedsvis uden optimal undervisning, og både han og John Aasted Halse peger entydigt på kommunerne som dem, der svigter. »Det er kommunal slendrian, og Kommunernes Landsforening bør tage ansvaret for at finde en løsning«, siger Klaus Wilman om de anslået 400 børn, der går uden undervisning. Det er 400 børn for mange, erkender formanden for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl (V). Det er kommunernes ansvar at sikre, at alle børn modtager undervisning, men ifølge Bjørn Dahl er det reelt ikke muligt at leve op til. »Vi må erkende, at nogle børn er uanbringelige, fordi deres problemer er så komplekse, at det simpelthen ikke er muligt at finde det rigtige skoletilbud«, siger Bjørn Dahl (V), som er borgmester i Roskilde Kommune. Dén udmelding kan undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) ikke acceptere. »Jeg er ked af at høre KL's opgivende holdning, for vi må altid forsøge at gøre noget for de børn. Der er ingen trylleformular, men det er nu engang kommunernes ansvar at stille undervisningstilbud til rådighed for alle børn, og det skal de altid gøre deres yderste for at opfylde«, siger Ulla Tørnæs (V).