Lørdag bliver den sidste dag i denne omgang med smukt solrigt forårsvejr, oplyser DMI. Sidst på lørdagen kommer vi ind i en ny og helt anderledes vejrtype, der er præget af fugtigt, køligt og blæsende vejr. »Lørdag eftermiddag kan jeg stadigvæk love fint vejr med op til 15 grader og sol over hele landet, men så skifter vejret karakter. Den næste periode står på typisk omskifteligt aprilsvejr«, oplyser vagtchef på DMI, Søren Brodersen. Ændringen i vejret skyldes, at højtrykket øst for Danmark, som længe har sikret os det gode vejr, nu forskyder sig længere mod øst. Sidst på lørdagen vil det blæse op, og temperaturerne falde til det halve. Søndag, hvor vi netop er gået over til sommertid, frisker vinden yderligere op til hård vind fra vest eller nordvest. Der vil også være risiko for regnbyger eller sågar haglbyger, og temperaturerne når næppe over 10 grader.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























