Værdien af hormoner til kvinder overvurderet

En ny amerikansk undersøgelse ryster endnu engang den tidligere tro på hormonbehandling som et vidundermiddel mod gener i forbindelse med den kvindelige overgangsalder. Hormonerne har ingen positiv virkning på livskvaliteten i form af bedre helbred, vitalitet, sociale færdigheder, nattesøvn og seksuel tilfredshed. Undersøgelsen er en ny analyse af den store undersøgelse Women's Health Initiative (WHI), som sidste sommer påviste en forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme ved hormonbehandling. Denne gang er de samme data fra en mindre gruppe på godt 1.500 kvinder analyseret for hormonernes eventuelt positive virkning på en række helbredsmæssige faktorer, der påvirker den almindelige livskvalitet. Ikke overbevisende positive effekter Resultatet er, at der ikke er overbevisende positive effekter at hente. »På baggrund af mange kvinders udtalelser om, at de får det generelt bedre med hormonerne, havde vi måske en forventning om, at hormonbehandling spiller en positiv rolle for den almindelige livskvalitet«, siger gynækologisk overlæge, professor Sven O. Skouby. »Men det ser ikke ud til at være tilfældet«. Artiklen om den nye WHI-analyse var planlagt offentliggjort i majnummeret af New England Journal of Medicine. Men tidsskriftet har vurderet resultaterne til at være så vigtige, at man allerede nu har lagt undersøgelsen ud på hjemmesiden. »Jeg opfatter det ikke som alarmklokker over for brugen af hormonbehandling. Men undersøgelsen giver anledning til en opstramning af de anbefalinger, vi gik ud med i sommer, da den forøgede risiko for hjerte-kar-sygdomme blev påvist«, siger Sven Skouby. Højst fem år De danske gynækologers melding i sommer var, at danske kvinder roligt kan fortsætte med at tage hormoner i forbindelse med overgangsalderen, hvis de har brug for det og har det godt med det. Men at de ikke bør fortsætte længere end fem år uden en drøftelse med deres læge. »Hormonbehandling er stadig den bedste løsning for kvinder, som i forbindelse med overgangsalderen får voldsomme symptomer i form af hede- og svedeture«, siger Sven Skouby. »Det var der kun 12 procent af kvinderne i den amerikanske undersøgelse, som led af, og svagheden ved undersøgelsen er i det hele taget, at den ikke er designet til at måle livskvalitet, men derimod hormonernes virkning på hjerte-kar-sygdomme«. »Men det er et stort og flot studium, og det understreger, at der i dag ikke er belæg for at udskrive hormoner til andre grupper af kvinder end netop dem med de store hede- og svedeture«. Fordele og ulemper må afvejes Sven Skouby understreger dog samtidig, at der kan være grund til en afvejning af fordele og ulemper ved hormonerne for kvinder, der er i risikogruppen for at få knogleskørhed. Hormonbehandling er stadigvæk den bedst kendte forebyggelse af denne sygdom. Imod hormonbehandling taler til gengæld den amerikanske undersøgelses resultater om hjerte-kar-sygdomme. En helt ny dansk undersøgelse har ikke fundet den samme forøgede risiko for kvinder generelt, men derimod en forøget risiko for både hjerte-kar-sygdomme og for dødelighed i det hele taget blandt diabetikere, der tager hormoner. Det er desuden dokumenteret, at hormonbehandling giver en forøget risiko for brystkræft. 30 pct. i behandling De kendte undersøgelser har imidlertid ikke fået de danske kvinder til at skippe hormonerne. Omkring 30 procent af alle kvinder over 50 år er på et tidspunkt i hormonbehandling. »Og vi har ikke oplevet en mindre søgning til behandlingen. Men nok et forstærket behov for information på området«, siger Sven Skouby.