Politisk uenighed om økonomisk hjælp til Irak

Lyt til artiklen

Oppositionen kræver, at regeringen åbner en forhandling om nødhjælp og støtte til genopbygningen af Irak efter krigen. Efter dagens møde i Det Udenrigspolitiske Nævn sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K), at han er parat til at forhandle. VK vil tage penge fra ulandsbistanden Regeringen vil tage op til 300 millioner kroner fra den samlede ramme til ulandsbistand, og det er oppositionen til venstre for regeringen imod. Efter mødet sagde Socialdemokraterne, at de vil kræve, at der kommer en speciel bevilling til genopbygning af Irak, så pengene ikke bliver taget fra det samlede ulandsbudget. Enige om genopbygning i FN-regi Til gengæld er begge parter enige om, at FN bør spille en vigtig rolle i genopbygning af Irak efter krigen. »Vores indstilling er, at FN skal ind så hurtigt som muligt og stå i spidsen for genopbygningen, når aktionen er overstået, og en hovedrolle for FN er blevet bakket op på EU-topmødet. Når det er på plads, vil vi indbyde til politiske forhandlinger«, siger Per Stig Møller. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har udtrykt et håb om, at den dybe splittelse i dansk udenrigspolitik kan heles i forbindelse med en kommende genopbygning af Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her