Enhedslisten erkender medansvar for Fogh-overfald

Lyt til artiklen

Enhedslisten har erkendt, at partiet har et medansvar for, at to aktivister tirsdag kunne overfalde statsministeren og udenrigsministeren på Christiansborg og hælde rød stoffarve over dem. I strid med de gældende regler blev de to aktivister ikke fulgt tilbage til udgangen af den medarbejder fra Enhedslistens sekretariat, der havde hentet dem, da de kom til huset som uanmeldte gæster til folketingsmedlemmet Pernille Rosenkrantz-Theil. Brud på procedure Dermed overtrådte medarbejderen den procedure, der er en del af sikkerheden i Folketinget, fremgår det af en redegørelse for episoden, som Folketingets administration har udarbejdet til partiernes gruppeformænd. Enhedslisten har bedt om et møde med Folketingets administration torsdag om sagen. Pernille Rosenkrantz-Theil skal stå skoleret Enhedslistens retspolitiske ordfører Line Barfod bekræfter, at de udtalelser, som Pernille Rosenkrantz-Theil fremsatte efter overfaldet, skal drøftes i gruppen. Hun kalder det uden omsvøb tåbeligt, at Pernille Rosenkrantz-Theil bifaldt aktionen som en symbolaktion. Pernille Rosenkrantz-Theil sagde også, at hun intet forkert så i, at aktionen var foregået i Folketinget, og at overfaldet var "i orden". »Hendes måde at reagere på er noget af det, vi skal have snakket igennem med Pernille. Vi mener, denne aktion er tåbelig, for den fjerner fokus fra, at statsministeren er ved at sende landet i krig, hvor mange tusinde vil dø. Det burde vi bruge tid på at diskutere«, siger Line Barfod. Både statsministeren og udenrigsministeren kom ikke noget til under aktionen, omend statsministeren har oplyst, at det tog tid at få malingen skrubbet helt af.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her