Der bliver ikke nogen partilederdebat om den danske deltagelse i den forestående Irakkrig på DR 1 i aften. Begge regeringspartier og Dansk Folkeparti har til DRs og oppositionens fortrydelse meldt afbud. »Det er med stor beklagelse, at vi må opgive at give vælgerne en mulighed for at høre samtlige partier i en direkte debat på tv og i radioen i aften om en så principiel og vigtig beslutning af interesse for alle danskere«, siger nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen via en pressemeddelelse. Folketingsdebat om det samme Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ser intet formål med en TV-transmitteret debat om sagen, fordi Folketinget diskuterer samme spørgsmål både i dag og på fredag. Den konservative leder, vicestatsminister Bendt Bendtsen og Pia Kjærsgaard (DF) har også meldt afbud. I stedet for den direkte debat i aften kl. 21.30 sender DR1 i forlængelse af TV-avisen uddrag af debatten i folketingssalen i dag om dansk deltagelse i en militær aktion.
Borgerligt afbud til tv-debat om krigen
Lyt til artiklen