Vælger-øretæve til Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti har mistet opbakning fra mere end hver fjerde af partiets vælgere efter beslutningen om at sige ja til at sende danske soldater i krig mod Irak. Det fremgår af en analyse fra Vilstrup Research, som til gengæld viser, at Socialdemokratiet og de radikale får fremgang på deres nej til krigen. Fra 12 til 7,8 procent Vilstrup har spurgt vælgerne tirsdag, da det stod klart, at VK-regeringen ville gå med i krigen med støtte alene fra Dansk Folkeparti. Kun 7,8 pct. angiver nu, at de vil stemme på Dansk Folkeparti. Ved valget i november 2001 fik partiet 12 pct., og i den seneste Vilstrup-undersøgelse fra januar stod Dansk Folkeparti til 10,7 pct. »Vælgernes reaktion overrasker mig ikke. Vi havde forventet sådan en effekt og er gået ind i det med åbne øjne«, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF). Stort skifte »Der er ingen tvivl om, at mange opfatter det som et meget stort skifte, når vi tidligere har været meget, meget skeptiske over for, at danske soldater befandt sig uden for Danmarks grænser for at forsvare danske og vestlige interesser. For os skete ændringen med terrorangrebet mod USA 11. september 2001. Fra den dag anerkendte vi, at en stor del af kampen for danske interesser ikke nødvendigvis alene sker i Danmark. Den erkendelse er vi nået frem til, men vi har da et stort behov for at få budskabet ud til vælgerne«, siger Kristian Thulesen Dahl. Thulesen Dahl understreger, at vælgernes reaktion ikke får Dansk Folkeparti til at vakle i opbakningen til regeringen. »Vi har sagt a, så siger vi også b. Når vi sender danske soldater ud i krig, så kræver det, at man har gjort sin holdning krystalklart op, inden man siger ja«, siger Thulesen, der udtrykker håb om, at vælgerne vil vende tilbage, når krigen ikke længere dominerer den politiske dagsorden. Anklager oppositionen Kristian Thulesen Dahl anklager til gengæld de radikale og Socialdemokratiet for at sige nej til krigen for at tiltrække vælgere. »De har helt kynisk valgt at køre målrettet efter, hvad vælgerne ville sige. Anden forklaring kan jeg ikke se på deres holdningsskifte«, siger han med henvisning til kritikken af S og R for at mene noget andet i dag end i tidligere Irak-kriser og i ugerne efter terrorangrebet i USA. »Vores holdning har været den samme hele tiden. Faktisk troede vi også, at vi var enige med regeringen om at blive på FN-sporet. Desværre skiftede regeringen spor«, siger politisk ordfører Frank Jensen (S). Fremgang til S Vilstrup-målingen giver Socialdemokratiet 30,1 pct. af stemmerne. En fremgang både i forhold til valget og til januar, da S stod til 28,8 pct. »Målingen viser, at befolkningen også tager en politisk konsekvens af, at regeringen har valgt at sætte den mangeårige tradition for bred enighed, når Danmark skal deltage i krigshandlinger, over styr«, siger Frank Jensen. »Danskerne bryder sig ikke om, at regeringen ser stort på, at den splitter og isolerer Danmark fra vores nærmeste naboer både i Norden og i Europa. Ikke når det alene sker for at tilfredsstille den amerikanske præsidents ønske om krig nu, selv om der var en chance for, at våbeninspektørerne kunne gøre arbejdet færdigt«. Også de radikale står til fremgang. Fra 5,8 pct. i januar til 7,0 pct. For første gang siden valget flytter vælgerne for alvor fra den borgerlige side til oppositionen. VK-regeringen bevarer dog sit flertal sammen med Dansk Folkeparti. »Det overrasker mig ikke, at der kommer udsving. Det er en meget stor sag, som optager alle mennesker«, siger den radikale leder, Marianne Jelved. »Holdningerne i sådan en debat påvirker naturligvis vælgerne, og egentlig undrer det mig, at Venstre ikke går tilbage. Jeg ville tro, at flere af deres vælgere ville være bekymrede for det folkeretlige grundlag for krigen. Diskussionen om FN-mandatet har stået meget klart igennem længere tid, så jeg er helt overbevist om, at det har påvirket vælgernes holdning«, siger Marianne Jelved. Både Venstre og de konservative har uændret vælgeropbakning. Til gengæld står både Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti til at ryge under spærregrænsen.