S-vælgere: Nyrup bedre end Lykketoft

På søndag er det 100 dage siden, at Mogens Lykketoft afløste Poul Nyrup Rasmussen som formand for Socialdemokraterne - Foto: Jens Dresling
På søndag er det 100 dage siden, at Mogens Lykketoft afløste Poul Nyrup Rasmussen som formand for Socialdemokraterne - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Op imod hver anden socialdemokratiske vælger mener, at Mogens Lykketoft (S) klarer sig dårligere som formand for Socialdemokraterne end Poul Nyrup Rasmussen gjorde. Ifølge en måling, som Catinét Research har foretaget for Ritzaus Bureau, mener helt nøjagtig 45,7 procent af S-vælgerne, at Lykketoft gør sig dårligere som partiformand end Nyrup. Lykketoft passerer 100 dage på søndag 36,5 procent af partiets vælgere mener, at Lykketoft og Nyrup er lige gode. Kun 6,9 procent af de socialdemokratiske vælgere mener, at Lykketoft klarer sig bedst. Tallene kommer samtidig med, at Socialdemokratiet søndag passerer de første 100 dage med Mogens Lykketoft i spidsen for partiet. »Jeg kan ikke sige andet til tallene end, at den skepsis, der måtte være, den vil jeg gøre alt for at imødegå«, siger Mogens Lykketoft. Lykketoft: Kender mig ikke som politisk leder Han påpeger dog, at han på de første 100 dage kun har haft ringe mulighed for at sætte sig i karakter som formand for partiet. Lykketoft mener, at mange vælgere kun kender ham fra sin rolle som minister i Nyrup-regeringen, og ikke som politisk leder. Politiske udspil på vej »Efterhånden som jeg får lejlighed til at tegne profilen for partiet, så vil jeg være dybt optimistisk med hensyn til at folk vil ændre deres opfattelse af mig«, siger Mogens Lykketoft. Han henviser til, at partiet er i gang med at færdiggøre en række politiske udspil, som vil blive præsenteret i den kommende tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her