Omkring hvert tiende danske barn på halvandet år døjer i så høj grad med at være til, at børnene har en psykisk forstyrrelse. Det viser den første undersøgelse af sin art i verden foretaget på Amtssygehuset i Glostrup blandt 308 børn, skriver Berlingske Tidende. »Børnene har meget tydelige vanskeligheder, der påvirker deres liv og udvikling. De skal derfor hjælpes meget tidligere, end de bliver i dag, så vi kan forebygge vedvarende psykiske vanskeligheder hos dem«, siger projektleder, overlæge Anne Mette Skovgaard fra børnepsykiatrisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup. »Mange af børnene vil komme sig over vanskelighederne. De er umulige og overfølsomme små børn, der er enormt svære at have med at gøre, men deres problemer forsvinder. Andre af børnene - måske to procent - vil blive ved med at have vanskeligheder. For eksempel har vi set tidlige tegn på DAMP og autisme, og det kan børnene formentlig ikke vokse sig fra«, siger overlægen. Andelen af børn, der har psykiske problemer, står i skærende kontrast til de kun 529 børn fra nul til tre år, der på landsplan i årene 1996-1998 blev henvist til børnepsykiatriske afdelinger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























