I tilfælde af dansk deltagelse i krigen mod Irak er danmark teoretisk set potentielt mål for krigshandlinger for eksempel i form af angreb med biologiske våben. Risikoen for fjendtlige aktioner i Danmark vurderes af PET. Chefpolitiinspektør Kai Vittrup forsikrer, at han har fuldstændig tillid til PET's overblik over terrorrisikoen. »Vi får løbende trusselsvurderinger fra PET, og for øjeblikket er truslen uforandret lav. Når krigen kommer, vurderes det beredskab, vi allerede har. Vi har i forvejen haft et meget højt beredskab i lufthavnen siden 11. september 2001. Risikoen, for at man skulle bruge biologiske våben overfor civile i Danmark, er meget, meget ringe. Skulle det overhovedet blive aktuelt, er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at vi ville vide det. Vi har en efterretningstjeneste, som særdeles godt har fingeren på pulsen«, siger Kai Vittrup. Løbende orientering Danmarks medicinske beredskab i tilfælde af angreb med biologiske våben varetages af Center for Biologisk Beredskab. Centrets leder, overlæge, dr.med. John-Erik Stig Hansen, oplyser, at centret løbende holder øje med situationen og desuden bliver informeret af de relevante myndigheder om, hvordan det skal forholde sig. »Vi har et døgnberedskab, som i forvejen er meget højt. Det er der endnu ingen grund til at ændre på. Men det er da klart, at en krig i Irak med deltagelse af danske soldater har betydning for, hvorledes vi skal håndtere beredskabet«, siger John-Erik Stig Hansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























