Farum Kommunes langsigtede satsning på professionel idræt og internationale sportsfaciliteter fortsætter under den nye borgmester, Lars Carpens (V). I løbet af den kommende måned udbyder kommunen et tidligere militært øvelsesområde på 210 hektar til salg til en investor, der skal anlægge en kombineret naturpark og golfbane af international standard, oplyser udbygningschef Søren Blaabjerg til Ritzau. »Vi er langt fremme med planerne og udbudsmaterialet om at frasælge øvelsesområdet, så vi får en golfbane på internationalt niveau i sammenhæng med en stor naturpark«, siger Søren Blaabjerg. Ifølge Ritzaus oplysninger har en håndfuld investorer allerede udtrykt interesse for projektet, som kommer til at finde sted i tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN), fordi øvelsesområdet har status som naturbeskyttelsesområde. Brixtoftes køb Det var Farum Kommunes tidligere borgmester Peter Brixtofte (V), der gennemtrumfede købet af øvelsesområdet og Farum Kaserne, som Forsvarsministeriet solgte i foråret 2001 for 162,5 millioner kroner. Anskaffelsen var en af de begivenheder, der fik Farums kommunekasse til at lide overlast, men Peter Brixtofte har hele tiden klamret sig til kasernen som den investering, der på sigt ville forvandle Farum fra en synkende skude til et guldsmykket luftskib.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























