Mejdahl ny formand for Folketinget

Lyt til artiklen

Venstres gruppeformand, Christian Mejdahl, har besluttet at sige ja til at blive formand for Folketinget. Flere kilder oplyser, at Christian Mejdahl vil meddele beslutningen på formiddagens gruppemøde hos Venstre og bekendtgøre det officielt bagefter. K: Kun Mejdahl, hvis ikke Kierkegaard Hos de konservative lød onsdag melodien, at Christian Mejdahl og ingen andre fra Venstres folketingsgruppe kan matche partiets egen gruppeformand Knud Erik Kirkegaard. Derimod vil Dansk Folkeparti ikke støtte en konservativ formand. Dermed fremstår Christian Mejdahl som den eneste, de borgerlige kan blive enige om. SF bag Mejdahl SF's gruppeformand, Aage Frandsen, meddelte onsdag »rette vedkommende«, at partiet vil bakke Christian Mejdahl op. Det sker på trods af, at den radikale Niels Helveg Petersen i årevis har ytret ønske om at beklæde formandsposten. »Der er ting, der må og skal være hævet over politiske meningsforskelle. F.eks. at Folketinget får en god, dygtig og respekteret formand. Det kan være en kvalitet, at vedkommende ikke selv har tænkt, at han skulle være formand«, siger Aage Frandsen. S følger trop Også fra de socialdemokratiske rækker pegede strømpilen i går på Mejdahl. »Jeg vil ikke sige nogen konkrete ting om konkrete kandidater, men det er ingen hemmelighed for nogen, at Christian Mejdahl nyder den brede respekt, der skal til«, siger gruppeformand Pia Gjellerup (S). De radikale overvejer De radikale tager først stilling til sagen på mandag, oplyser den radikale leder Marianne Jelved, der kun har lovord tilovers for Christian Mejdahl. Med Mejdahls jobskifte står gruppeformandsposten ledig hos Venstre. De fleste venter, at gruppens 32-årige næstformand, Rikke Hvilshøj, der i dag er erhvervsordfører, rykker op. Men det vil hun ikke selv bekræfte. »Det har jeg ikke nogen kommentarer til på nuværende tidspunkt. Nu vil jeg gerne se, hvad dagen bringer«, siger hun til Ritzau. Men Rikke Hvilshøj vil ikke afvise, at hun stiller op, hvis hun bliver bedt om det. Hvis Rikke Hvilshøj siger nej, peger kilder i Venstre på den 53-årige gårdejer Jens Vibjerg som en mulighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her