Christiania opsplittet i ghettoer

De sociale forskelle vokser på Christiania. De helt fattige og de mere velhavende bliver flere og flere, mens gruppen med mellemindkomster bliver mindre. Det fører til ghettodannelser. I takt med at de oprindelige christianitter bliver ældre, bliver de også mere forskellige. Nogle får børn og fast arbejde uden for Christiania, mens andre efterhånden helt forsvinder fra arbejdsmarkedet og overgår til førtidspension eller kontanthjælp. Begge grupper svigter i stigende grad det nærdemokrati, der ellers har været karakteristisk for den alternative bydel siden grundlæggelsen i 1971. De stærke melder fra Sekretær i Christianias kontaktgruppe Peter Post, der har boet på Christiania siden 1974, ærgrer sig især over, at de ressourcestærke christianitter melder sig ud af fællesskabet. »Vor egen indre normalisering er Christianias værste fjende. Men der sker jo det samme med os som med alle andre. Folk bliver ældre og etablerer sig med arbejde, børn, eget bad og dagligstue med fjernsyn«. »Kollektiverne forsvinder, og folk deltager ikke længere på samme måde i møder og fælles praktisk arbejde«, siger han. Gruppen af fattige med indkomster under 50.000 kr. er fra 1995 til 2000 vokset fra under en femtedel til godt en fjerdedel af indbyggerne og vil vokse yderligere. I samme tidsrum er andelen af beboere på Christiania med årsindkomster over 150.000 kr. fordoblet, så de i dag udgør over tyve procent af lokalsamfundet. Christianias boligpolitik er med til at forstærke udviklingen. Det er naboerne, der bestemmer, hvem der skal flytte ind i ledige boliger, og det giver ghettodannelser, fortæller Kim Lund fra Christianias beboerrådgivning Herfra og Videre. »Det gør selvfølgelig, at koncentrationen af samme slags mennesker de samme steder bliver større. Og de allersvageste er nok dem, der bliver skubbet ud, hvis vi ikke laver en bevidst indsats for også at lave rum for dem«, siger han.