K afviser DF-mundkurv i velfærdsdebat

Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti kan godt droppe ideen om at udstyre de konservative med en velfærdspolitisk mundkurv som led i en aftale om skattelettelser. Debatten om behovet for velfærdsreformer vil fortsætte, fastslår finansordfører Gitte Seeberg (K). »Det kan altså ikke lade sig gøre at forpligte folketingsmedlemmer til ikke at ytre sig i en politisk debat«, siger Gitte Seeberg. DF har bedt om stilhed Hun reagerer, fordi Dansk Folkeparti under forhandlingerne om VK-regeringens skattepakke har forlangt, at de konservative holder op med at tale om et fremtidigt behov for at se på velfærdsordninger som f.eks. efterlønnen og reguleringen af overførselsindkomster. »Vi må have bortvejret den tvivl, som naturligt opstår hos danskerne, når det ene regeringsparti hele tiden taler om, at det vil blive nødvendigt at skære i efterløn og sociale ydelser«, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF). DF havde presseklip med Da Dansk Folkeparti indledte skatteforhandlingerne hos finansminister Thor Pedersen (V) torsdag, havde partiet medbragt en række presseudklip med konservative udtalelser om behovet for at fremtidssikre velfærdssamfundet med reformer. »Det er et problem, når de konservative samtidig kræver skattelettelser. Folk må da opfatte det sådan, at der er en sammenhæng«, siger Kristian Thulesen Dahl. K: Debat handler om det længere sigte Den konservative finansordfører understreger, at debatten handler om det længere sigte. Ikke om at finansiere skatteudspillet med lettelser for 10,6 mia. kr. over de næste fire år. »Men vi har altså stadig brug for at diskutere, hvordan vi får flere i arbejde«, siger Gitte Seeberg. Thor P. giver løfte For at lægge stemmer til skattepakken vil Dansk Folkeparti have sikkerhed for, at den ikke laver et hul i kassen, som senere kræver sociale nedskæringer. Helt frem til 2007. Og finansministeren er indstillet på at efterkomme det ønske. »Man skal være varsom med garantier, men vi kan lave politiske aftaler og have en klar forståelse, og så efterlever vi de aftaler. Også ind i næste valgperiode«, siger Thor Pedersen. Vil tyvstarte finanslovsforhandlinger Dansk Folkeparti vil også tyvstarte på forhandlingerne om næste års finanslov for at sikre, at der til efteråret er penge til partiets mærkesager som f.eks. en permanent ældrecheck til de fattigste ældre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her