Succes for screening på Fyn

Flot arbejde. Sådan lyder en ekstern bedømmelse af de første seks år med mammografiscreening på Fyn. Der er lavet 136.000 screeninger for brystkræft blandt de fynske kvinder, og lederen af projektet, overlæge Walter Schwartz, taler varmt for, at den kontroversielle mammografiscreening skal fortsætte. »Kvinderne er meget glade for dette tilbud. Det ved vi - ellers ville vi ikke få over 90 pct. tilslutning. Al snak om, at screening er overflødig sygeliggørelse af raske kvinder, har intet på sig«, mener Walter Schwartz. Screening for brystkræft - folkeundersøgelse af en hel befolkningsgruppe - har delt de danske læger i to lejre. Små knuder Tilhængerne henviser til screeningens mulighed for at bremse kræften i tide. Skeptikerne mener, at det offentlige bør bruge sine penge på at kurere syge i stedet for at undersøge raske. De savner også dokumentation for, at screeningerne virkelig redder menneskeliv. De helt nye tal fra screeningen på Fyn omfatter de tre første screeningsrunder, som fandt sted i årene 1993 til 1999. Screeningens primære eksistensberettigelse er det tidlige fund af kræft. Det at kunne opdage knuder, der er så små, at en kvinde ikke selv kan mærke eller se dem hjemme foran spejlet. Og netop her taler resultaterne for sig selv, mener Walter Schwartz. »Jo oftere, vi finder de helt små knuder, der endnu ikke har spredt sig, jo oftere vil kvinderne overleve. Vores screening har afsløret knuder uden spredning hos over 70 pct. af brystkræftpatienterne. Det betyder dels, at deres chancer for at overleve er langt større, dels at de kan få fjernet knuden uden at miste hele brystet«, anfører Walter Schwartz. Screeningsforskeren, professor Elsebeth Lynge, Københavns Universitet, har kun ros tilovers for det fynske projekt. Høj tilslutning »Det er gået rigtig flot. Bedømt i forhold til de guidelines for screening, der er etableret i EU, ligger det fynske screeningsprojekt meget fint. Det måles bl.a. ved den meget høje tilslutning fra kvinderne og ved de meget få falske fund i undersøgelserne. De er belastende, fordi de gør kvinderne unødigt bekymrede«, siger Elsebeth Lynge. »At få så mange mennesker gennem en systematisk screening år efter år er en meget stor sag både klinisk og administrativt. Derfor er det utroligt vigtigt, at man har vished for, at kvaliteten er i orden, når man går ud og tilbyder befolkningen det«, fremhæver hun. Det store og mest ømtålelige emne i debatten for og imod brystkræftscreening - nemlig om screening nedsætter dødeligheden af brystkræft i befolkningen - kan de fynske tal ikke give svaret på. »Men vi er ganske langt fremme med at undersøge netop det spørgsmål. Det sker ved at sammenligne resultaterne fra København og Fyn med resten af landet, hvor der jo ikke screenes«, siger Elsebeth Lynge.